DK Company og JAS
Optimering af lagerhåndtering skaber øget effektivitet
I modebranchen er effektivitet og kvalitet nøglefaktorer for succes. DK Company, med hovedkontor i Ikast, er med sin globale tilstedeværelse og sine næsten 2.200 medarbejdere, en betydningsfuld aktør inden for modebranchen. Med fokus på organisk vækst af egne brands og strategiske opkøb, har virksomheden sikret sig en fremtrædende plads på markedet.

Samarbejdet mellem DK Company og JAS går tilbage til DK Company’s etablering i 2001, og har siden været en central del af virksomhedens lagerstrategi. Mens nogle ser konfektionsstativer som almindelige lagerenheder, erkender DK Company det dybere formål bag anvendelsen. Valget af JAS som leverandør er ikke tilfældigt; det skyldes evnen til at tilbyde skræddersyede løsninger, der passer til DK Companys specifikke behov. Virksomheden anvender disse konfektionsstativer til at opbevare lange frakker, for at minimere risikoen for folder på frakkerne. På enkel vis illustrerer denne lagerstrategi DK Companys fokus på både funktionalitet og kvalitet.
For DK Company har muligheden for at tilpasse stativerne i forhold til højde, længe, belastning og type af hjul haft stor betydning.
Konfektionsstativerne fra JAS har ikke kun løst logistiske udfordringer, men har også øget effektiviteten af lagerhåndteringen markant. Ved at tillade større belastning og mere effektiv udnyttelse af pladsen har stativerne accelereret processerne for DK Company.
Med et kontinuerligt fokus på kvalitet, effektivitet og pålidelighed udgør samarbejdet mellem DK Company og JAS et fortsat voksende samarbejde. Her udvikles der på både eksisterende og nye produkter, der imødekommer virksomhedens behov. Punktlighed, fleksibilitet og udvikling er afgørende faktorer for DK Company i deres valg af leverandør. Samarbejdet mellem DK Company og JAS er solidt bygget på gensidigt engagement i at levere løsninger, der ikke kun opfylder, men også overgår forventningerne.
