UNI-EL og JAS
Et samarbejde med fokus på ergonomi og effektivitet
Læs historien
UNI-EL i Lind ved Herning beskæftiger sig med eltavleproduktion, og har i de seneste år oplevet stor vækst. Der er travlt i produktionen, hvor der arbejdes på alt fra små gruppetavler til store fordelings- og styretavler.
Hos UNI-EL er det ikke kun produktionen, der er i fokus. Medarbejdertilfredshed, arbejdsstillinger, effektivitet og ergonomi har ligeledes virksomhedens fokus.
I samarbejdet med JAS er netop ergonomi blandt de primære udfordringer, som UNI-EL står overfor. Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger belaster medarbejderne og nedsætter både produktiviteten og trivslen på arbejdspladsen. Disse udfordringer har været den afgørende faktor og drivkraft i UNI-EL’s investering i montageborde med hæve-/vippefunktion.
Hæve-sænke-bordene med vippefunktion har ført til markante forbedringer i arbejdsstillingerne. Med bordenes egenskaber har medarbejderne fået mulighed for at arbejde mere ergonomisk korrekt. Muligheden for individuel indstilling af både højde og vinkel gør det muligt at tilpasse arbejdsstationerne til den enkelte, hvilket har resulteret i mere tilfredse medarbejdere.
Samarbejdet mellem UNI-EL og JAS repræsenterer et inspirerende eksempel på, hvordan innovative løsninger kan have indflydelse på arbejdsmiljø og effektivitet i en virksomhed. Med fokus på ergonomi og kvalitet forsætter UNI-EL med at drive branchen fremad og sætte standarder for arbejdsforholdene inden for eltavleproduktion.