Elcor og JAS

Et samarbejde med fokus på ergonomi og procesoptimering.

Erg-O-Let 310: Et ergonomisk gennembrud fra JAS

I 1998 gik Eegholm sammen med JAS for at udvikle det fleksible og ergonomiske arbejdsbord Erg-O-Let 310. Dette bord blev designet til at forbedre medarbejderes ergonomi og reducere fysiske belastninger. Med sin stabile konstruktion er de første modeller stadig i brug efter mere end to årtier. Bordet er løbende blevet opdateret, blandt andet med opbevaring til kabelruller under bordpladen, som optimerer arbejdspladsen og frigiver værdifuld gulvplads.

”Med muligheden for at justere bordets højde kan medarbejderne i produktionen arbejde i en korrekt ergonomisk stilling, hvilket minimerer risikoen for tunge løft og belastningsskader”
Ulla Damhøj,
HR Coordinator, Elcor.

Erg-O-Let 310 har ikke kun forbedret arbejdsmiljøet, men har også været en økonomisk og bæredygtig investering, der understøtter Elcors langsigtede strategi for trivsel og effektivitet.

Strategisk vækst og fremtidsmål

I 2020 opkøbte Eegholm, Automatic Syd, hvilket styrkede virksomhedens kompetencer inden for tavlebygning. Investeringen blev fulgt op i 2023, da Axcel trådte ind som investor og bidrog til integrationen af Tic Elkas, Elcor Norge og EA Elautomation. Disse strategiske tiltag har gjort Elcor til en international koncern med omkring 1100 medarbejdere fordelt på flere lande i Europa.

Elcor levere end-to-end-løsninger, der spænder fra design og produktion til servicering og software, der sikrer at kunderne får skræddersyede løsninger, der reducerer behovet for eksterne leverandører. Deres smart production-løsninger bruger avancerede digitale teknologier til at optimere produktionen og reducere ressourceforbruget.

Elcor und jas - Bild 1
Elcor und jas - Bild 3
Elcor und jas - Bild 4

Fremtiden for Elcor og Erg-O-Let 310

Elcors engagement i medarbejdertrivsel afspejles tydeligt i Erg-O-Let 310. Det ergonomiske bord har spillet en afgørende rolle i at skabe et sundt og produktivt arbejdsmiljø, der samtidig reducerer sygefraværet. Søren der var en af nøglepersonerne i udviklingen af bordet, er fortsat aktiv i virksomheden og kan snart fejre sit 40-års jubilæum.

Med deres fortsatte fokus på innovation, bæredygtighed og medarbejdernes trivsel står Elcor stærkt rustet til fremtiden. Produkter som Erg-O-Let 310 viser, hvordan Elcor skaber løsninger, der forener funktionalitet, holdbarhed og langsigtet værdi. 

Vil du vide mere?

Pernille Pedersen

Pernille Pedersen

Key Account Manager